Skip to main content
Cykelrejser i Europa

Tour de Taxa webshop

ØRSLEV REJSER BYDER VELKOMMEN TIL TOUR DE TAXA 2023
 

Ørslev arrangerer indkvartering i Paris samt transport fra Danmark til Paris og retur for pårørende til ryttere/service, der deltager i Tour de Taxa 2023. Det er muligt at bestille og betale online.

SPAR 50 % PÅ  OVERNATNING
Ryttere og servicepersoner opnår 50 % rabat på overnatningerne mellem 21. og 23. juli, såfremt  de deler et værelse med pårørende. Dette skyldes, at disse overnatninger allerede er betalt via hotelpakken. 

AFBESTILLINGSREGLER
Booking af ekstra overnatninger samt transport kan omkostningsfrit afbestilles frem til 1. maj. Herefter er Ørslev Rejser almindelige rejsebestemmelser gældende. Læs bestemmelserne her

BUSTRANSPORT TIL/FRA PARIS
Ørslev tilbyder bustransport til Paris torsdag d. 20. juli 2023 (natkørsel) med ankomst i Paris fredag d. 21. juli 2023 om formiddagen. Der er mulighed for opsamling fra destinationer i hele Danmark.  Bustransport til/fra Paris bestilles separat. BEMÆRK: Ørslev Rejser forbeholder sig ret til at foretage ændringer i transportplanen, såfremt der er for få tilmeldte på et opsamlingssted. Ørslev Rejser forebeholder sig ligeledes ret til at aflyse bustransporten til Paris, såfremt der færre passagerere end 20. Passagerer bliver transporteret direkte til deres hotel i Paris. Der gøres opmærksom på, at der normalt først er indcheckning på hotellerne i Paris efter kl. 14.00.

Det er ligeledes muligt at bestille hjemtransport fra Paris til Danmark for Tour de Taxa deltagere samt deres pårørende søndag den 23. juli 2022, kl. 23.00 fra Place de la Porte Maillot. Tidspunktet for hjemtransport kan ændre sig, da det er afhængigt af afslutningstidspunktet for Tour de France. 
Bussen returnerer til afsætningssteder fordelt over hele Danmark. Afsætningssted vælges ved bestilling. Rejsetid ca. 16 timer. Transport kan bestilles indtil 15. juni 2023.

Ørslev Rejser forbeholder sig ret til at foretage ændringer i transportplanen, såfremt der er for få tilmeldte på et afsætningssted.
 
Priser pr. person - bustransport
Bustransport – enkeltvejs  kr. 995,00. (Bemærk, at børn der optager en siddeplads betaler fuld pris).

 
 
HOTEL I PARIS
Værelserne i Paris er generelt mindre end værelser i andre europæiske storbyer. Pr. 1. januar 2011 er det ved lov indført, at det ikke længere er tilladt at indsætte ekstra opredningsseng på værelser under et bestemt antal kvm.
På nogle af hotellerne er det muligt, at booke værelse med ekstraopredning til familier med børn. Dette vil fremgå i bookingfasen på det enkelte team.
 
For børn under 12 år er der forskellige regler fra hotel til hotel. På de fleste hoteller er børn under 11 år gratis, såfremt de deler værelse med 2 betalende voksne. Der kan komme tillæg i prisen for morgenmad til børn. Reglerne herom fremgår i teksten for hver enkelt hotel.
 
Ikke alle hoteller tilbyder ekstraopredning til børn eller overnatning i forældres seng. På disse hoteller skal der købes et ekstra hotelværelse.
 
Der er et begrænset antal ekstra værelser på de hoteller i Paris, hvor  Tour de Taxa deltagerne er indlogeret. Ørslev tager derfor forbehold for evt. manglende logi til pårørende.
 
Hotelværelser skal være bestilt og betalt senest den 1. maj 2023.
 
Priser pr. værelse:
Pr. nat for 1 eller 2 personer i værelset FRA kr. 1.080- pr. nat incl. morgenmad  (Fransk morgenmad består af kaffe m/croissant, ost og marmelade).
Børn overnatter gratis på værelse med 2 betalende voksne på de fleste hoteller. Børne politikken for de enkelte hoteller fremgår i bookingfasen.


KONTAKTOPLYSNINGER
Du er naturligvis velkommen til at kontakte Ørslev Rejser, hvor du også kan bestille transport og overnatning telefonisk.
Kontakt: Birgitta på telefon 6163 4212 eller birgitta@orslevrejser.dk

VEJLEDNING TIL BOOKING

Klik på rytterens/servicepersonens team nedenfor. Herefter vises de forskellige rejsepakker. Bemærk, at der udelukkende er bustransport til Paris torsdag den 20. juli med ankomst i Paris fredag den 21. juli (natkørsel). 

Angiv antal rejsende inklusive rytter/serviceperson, såfremt der skal deles værelse med denne på hotellet i Paris. Vælg herefter værelsestyper og gå videre. Herefter indtastes rytterens/servicepersonens navn, adresse mv. Bookinger skal foretages i rytterens/servicepersonens navn. Herefter indtastes navne på rejsende 1, rejsende 2 mv. Såfremt man deler værelse med rytter/serviceperson i Paris, skal denne fremgå som rejsende 1.

Under rejsende 1 er der mulighed for at vælge en rytterrabat. Denne rabat gives til ryttere/servicepersoner, der bor sammen med deres familie i Paris. Årsagen hertil er, at rytter/serviceperson allerede har betalt for et halvt dobbeltværelse i 2 nætter i Paris.

Den samlede pris fremgår i skærmens højre side. Bemærk, at prisen udregnes pr. person og ikke pr. værelse.

 

Klik på dit Team for at gå videre til bookingsiden

         

 

Fritekstsøgning