Skip to main content
Cykelrejser i Europa

TR MALLORCA - Cykelrejse til Mallorca uge 18/2023

8 dages cykelrejse til Mallorca 

29. april - 6. maj 2023

Mallorca byder på både godt klima, smuk natur og varieret terræn. Øen er et helt unikt område for cykling med masser af spændede bakker, men også med flade områder, som snor sig gennem mange hyggelige landsbyer. Mallorca er derfor perfekt til træning af både bjerg- og landevejscykling.

Vi bor på det 4-stjernede hotel Globales Mimosa, der ligger i Palmanova. Opholdet er med all-inclusive.

Onlinetilmelding og cykelbestilling senest 1. februar 2023 på www.orslev-cykelrejser.dk 
Spørgsmål kan stilles på e-mail: info@orslevrejser.dk eller tlf. 5598 6004

Fritekstsøgning

Praktisk information

Hver dag tager fire hold på ture ad forskellige længder og sværhedsgrader. Den ene dag kan man udfordre sig selv med flere km og klatre i bjergene, mens man den næste dag kan vælge en blidere og kortere rute. Turene ledes af de erfarne Team Rynkeby-ryttere Steen Østergaard og Christian Krause. Vi følges ad gruppevis ud og hjem. Der er et fælles forplejningsdepot på ruterne, opstillet af vores egen servicebil. Frokostdepot består af spansk tapas, brød, salat, frugt, softdrinks, kaffe og chokolade.


Der er infomøde lørdag og tirsdag på hotellet kl. 18.00.
Som tidligere år har vi tirsdag aften arrangeret et fælles teambesøg til en restaurant med en spændende lokal menu. Tilmelding i forbindelse med informationsmøde lørdag aften.

GRUPPER
Gruppe 1 for ryttere, der ønsker en udfordrende lang dag med mange højdemeter og i højt tempo.
Gruppe 2 for ryttere, der ønsker et mere moderat tempo men stadig en udfordrende rute - enten kortere eller identiske i forhold til hold 1.
Gruppe 3 er for ryttere, som vil cykle lidt kortere ruter og i et lavere tempo i forhold til hold 2.
Gruppe 4 er for de ryttere, som ønsker en tur, hvor enhver kan være med i et lavt tempo.

OM HOTELLET
4-stjernet hotel beliggende 400 meter fra Palmanova-stranden. Hotellet har stor udendørs swimmingpool, solterrasse, tennisbane, buffet-restaurant, bar ved poolen og snackbar. Værelserne har balkon med udsigt over swimmingpoolen eller resortet, aircondition og tv.

Adresse: Hotel Globales Mimosa, Av. de Cas Saboners 28, 07181 Palmanova.

ALL INCLUSIVE INKLUDERER

Buffet til morgen, frokost og middag. Snacks og lokale drikkevarer ad libitum fra 08:00 - 24:00.

RUTER

Hver rute har et mål, som kunne være:

  1. Kongeetapen – via Port Soller, Puig Major og Sa Calobra (slangen) med nogle af verdens smukkeste hårnålesving.
  2. En helt unik kysttur via Port Soller, Deira og Valldemossa.
  3. Port d´Andratx. - et utroligt mondænt og flot område
  4. Klosteret Randa  - ligger på toppen af en ”knold”. Fra toppen har man en utrolig flot udsigt over det meste af øen. Naturligvis cykler vi af bagvejen op til toppen, da denne består af flere korte hårnålesving og er dejlig stejl.
  5.  Gedestien som efterhånden er et must. En flot tur hvor vejen bare bliver smallere og smallere den sidste kilometer.
  6. Over Orient og ned til Bunyol – en udfordrende tur.
  7. Inca - hvor turen går langs foden af bjergene omkring Inca, klosteret Santa Magdalena og retur via Palma.

 

FLYTRANSPORT

Individuel ankomst og afrejse fra Mallorca på henholdsvis 1. og 8. dagen. Opmærksomheden henledes på, at flypriserne varierer efter udbud og efterspørgsel og afhængigt af, hvor tidligt/sent flybilletten bestilles. Dog er det en god ide at købe en refunderbar flybillet.

CYKELLEJE INKL. FORSIKRING OG CYKELSERVICE

Hvis du vil leje en cykel under opholdet, kan du på modsatte side se, hvilken stelstørrelse i cm du skal oplyse ved bestilling. Cyklerne leveres lørdag kl. 13.00 og afleveres fredag kl. 16.00. Når vi har fået cyklerne, kører vi en tur med start kl. 14.00 for de, som har taget et morgenfly fra Danmark. Fra lørdag til fredag vil der om eftermiddagen være en cykelmekaniker til rådighed til småjusteringer. Reservedele kan i begrænset omfang købes på stedet. Ved større nedbrud er vi behjælpelige med at få cyklen på cykelværksted (egne cykler). Lejecykler vil blive repareret til næste dag. Ved teknisk nedbrud på ruten, som ikke kan afhjælpes af holdet, vil mekanikerteamet kunne rekvireres. Der skal påregnes en times ventetid.
I cykelkælderen er der begrænset kapacitet til opbevaring af cyklerne. Det er tilladt at opbevare cyklerne på værelset.

Cykelstørrelser:

Cykler er Carbon racercykel 50/34 crank, 11/32 casette inkl. forsikring.

XS = 48-50, S = 50-52, M = 54, L = 56, XL = 58, XXL = 61. Ved bestilling bedes du oplyse dit skridtmål og din højde.

TRANSPORT AF EGEN CYKEL TUR/RETUR MALLORCA
Det anbefales at medbringe egen cykel, idet cykelstandarden er meget forskellig grundet eftervirkningerne af corona pandemien.
Adressen for aflevering/afhentning af din cykel  i København,  Odense hhv.  Kolding oplyses 1 måned før afrejse.
Cykel skal afleveres 25.april 2023, morgen og vil blive returneret d. 9 maj 2023 på samme adresse, som den er afleveret. 
Cyklerne bliver transporteret sikkert i Ørslevs servicebil med bikeliner /cykelanhænger. Læs mere om vores Bikeliner her

BETALING

Depositum udgør en tredjedel af rejsens pris og skal betales senest 8 dage efter bestilling.  Når depositum er betalt anses bestillingen som bindende.
Restbeløbet betales 40 dage inden afrejse.

KONTAKTOPLYSNINGER

Evt. spørgsmål kan rettes til Ørslev Cykelrejser, mail: info@orslevrejser.dk eller tlf. +45 5598 6004