Cykelrejser i Europa

Grupperejser og events

SKRÆDDERSYEDE CYKELOPLEVELSER MED ØRSLEV CYKELREJSER


Planlægger du et cykelevent for din virksomhed, din cykelklub eller en anden forening, er du kommet til den helt rigtige samarbejdspartner.

Ørslev Cykelrejser har i en årrække planlagt og gennemført cykelevents for større grupper, heriblandt Team Rynkeby og Tour de Taxa, der årligt cykler fra Danmark til Paris for at samle penge ind til velgørende formål. Ørslev sørger for hotelovernatningen og anvender i forbindelse med de store events mere end 17.000 sengepladser på hoteller ned gennem Europa. Vi sørger for logistikken på hele turen samt meget mere.

Herudover har Ørslev Cykelrejser stor erfaring med at tilrettelægge teambuilding på cykel for virksomheder og andre større grupper. Eksempelvis har Semler-gruppen både i 2013 og i 2017 samarbejdet med Ørslev Rejser i forbindelse med medarbejderarrangementer på cykel. Planlægning af et cykelevent foregår i tæt dialog med kunden og skræddersys til den enkelte kunde fra gang til gang. Ørslev Rejser sørger for program, ruter, forplejning, hotelophold, afslutningsarrangement samt udarbejdelse af manual til servicehold og holdkaptajner.