Cykelrejser til Østrig

På cykel i bjergene

Her er alt hvad et MTB cykelhjerte begærer - og lidt til 

Ørslev kan tilbyde din cykelklub, firma, ungdomsskole eller efterskole muligheden for at afprøve et område, som egentlig er mest kendt for sine skipister. Pisterne, som bruges til MTB, er opmærkede ruter med forskellige sværhedsgrader. Ruterne ligger spredt på begge sider og omfatter hele Gastein-dalens byer: Bad Hof Gastein, Dorf Gastein, Sport Gastein og Bad Gastein.
 
Aktivitetsmuligheder
Området byder på mange aktiviteter såsom River Rafting, bjergklatring, canyoning, Downhill MTB, vandring på skipisterne m.m.
 
Udflugtsmuligheder
  • Hohenwerfen også kaldet Ørneborgen ligger i Werfen ca. 40 km fra Bad Gastein. Borgen er fra 1100-tallet og har et fantastisk falkonershow. Filmen "Ørneborgen" fra 1968 blev indspillet her. 
  • Eisriesenwelt i Werfen er verdens største ishule, der strækker sig over 42 km. Det er kun de første km, der er dækket af flotte og skulpturelle islag. Da temperaturen i ishulen ligger omkring frysepunktet, skal man huske varmt tøj.  
  • Großglockner er en af Østrigs største gletchere i 3.797 m højde og samtidig det højeste bjerg i Østrig. Großglockner har også en af verdens flotteste alperuter. Den pyramide-formede bjergtop består egentlig af 2 forhøjninger nemlig Großglockner og Kleinglockner. 
  • Venedig med autotog. Turen går gennem bjerget til Villach, hvorfra der er 2 timers kørsel til Venedig. Velegnet som heldagstur.
  • Saltminerne i Bercthesgarten er en oplevelse for livet. Bliv iklædt sammen dragter, som arbejderne anvender inde i bjerget. Kør på rutschebaner inde i bjerget og sejl på den store saltsø. Turen ind i bjerget sker på små tog.
  • Kehlsteinhaus Eagle's Nest - Ørnereden - Hitlers sommerresidens ligger i 1.836 m højde. Man køres op af bjerget i specialbus og tager de sidste 124 m op i messingelevator. Huset er en af de få mindesmærker fra nazi-tiden, som står næsten uberørt hen.
  • Kletterpark i Anif ved Salzburg. Klatring mellem trætoppe. Før klatring påbegyndes gives en grundig instruktion. Efter klatreturen kan man tage en tur i Flying Fox, en 300 m lang svævebane hen over badesøen.
  • Salzburg. Besøg byen, der er navngivet efter det salt, der har gjort byen rig. Besøg evt. museet i Getreidegasse, hvor Mozart blev født. Høj hævet over byen ligger den enorme middelalderborg Festung Hohensalzburg, der også er et besøg værd.
  • NationalparkWelten i Mittersill, Großglockner regionen. I forbindelse med nationalparken findes et science center over den måde bjerge, gletchere og is er genereret og dannet.
 
Transport
Vi tilbyder også bustransport til og på destinationen. Dertil har vi en specialindrettet cykelanhænger, der er godkendt til at køre efter vores turistbusser, og som sikkert kan transportere op til 40 cykler. Læs mere.